Mangler billede

DKI Logistics A/S vinder kæmpe udbud i Region Midtjylland

31. maj 2018

 DKI Logistics A/S har vundet Region Midtjyllands EU-udbud om driften af et nyt lager. Region Midtjylland valgte DKI Logistics A/S, fordi virksomhedens tilbud var både billigst og havde den højeste kvalitet. 

Det er første gang, regionen lægger den samlede lager-drift ud i et offentligt-privat samarbejde, og den 15-årige kontrakt har en samlet værdi af op mod en halv milliard kroner.

Regionslageret skal erstatte seks nuværende hospitalslagre og bliver samtidig lager for sociale tilbud, præhospitalet, praksissektoren og administrationen.

Det bliver en omfattende opgave at drive regionens lager.

Sygehusenes ansatte og lægerne i praksis sender deres bestillinger direkte til DKI Logistics A/S system.

Fra lageret leverer DKI Logistics A/S fra dag til dag varerne direkte ud på afdelingerne, praksisserne og de andre institutioner, der kan bestille fra lageret.
I alt skal DKI Logistics A/S levere til cirka 110 regionale leveringsadresser og 680 adresser på praksisområdet. Omkring 2.200 regionale brugere kan afgive bestilling på regionslageret. Hertil kommer 680 på praksisområdet.

Automatisering af proces

DKI Logistics A/S har i nogle år drevet lager for sygehusene i Aarhus, og det er disse erfaringer, virksomheden nu bygger videre på.

Erfaringerne bruges blandt andet til at implementere en nyskabende måde at tilrettelægge logistik på.

- Region Midtjylland valgte os, fordi vores tilbud både var billigst og havde den højeste kvalitet, siger Preben Borregaard, der er bestyrelsesformand i DKI Logistics A/S.

- Desuden kender regionen os gennem 8 års samarbejde og ved, at vi har meget høj leveringssikkerhed og kvalitet i vores arbejde, siger Preben Borregaard.

DKI Logistics A/S går allerede omkring sommerferien i gang med at bygge ekstra lagerfaciliteter på sin grund ved Horsens for at skabe plads til den nye storkunde.

DKI Logistics A/S begynder at levere varer til det første hospital senest den 1. september 2019, og skal levere til hele regionen senest den 1. maj 2020.

----------

1. marts. 2018

Se DKI Logistics A/S' byggerier fra 2006 til i dag

Omkring 1. april står DKI Logistics A/S nye lagerhotel i Køge klar til nye kunder i det sjællandske. Det bringer vores samlede kvadratmeter-antal op på omkring 200.000 m2, hvoraf de fleste er placeret i Køge. 

Fokus på Køge

De mange kvadratmeter er ikke kommet på en gang.

”Vi har bygget løbende gennem årene,” fortæller Kent Mau, der som produktionschef har ansvar for blandt andet projektledelse af nybyggerier, drift af bygninger og materiel ligesom han også er med til beregninger af tilbud og efterkalkulation og optimering.

I øjeblikket har DKI Logistics A/S især fokus på byggeriet i Køge.

”Det er en attraktiv placering lige ved porten til hovedstads-området,” siger Kent Mau.

Nogle af DKI Logistics A/S’ kunder lejer blot pladsen, men de fleste vælger at lade DKI Logistics håndtere lageret og distributionen.

Nedenfor kan du se en oversigt over DKI Logistics A/S’ byggerier:

2018

Ny lagerhal, igangværende projekt

Værftsvej 10, Køge

12.500 m2

 

Kontakt vores salgschef, hvis du vil høre om fordelene ved at outsource sin logistik

– pr. 1. april er der plads på en af Danmarks bedste placeringer

 

2017

Ny administration til udlejning til ABUS, som er en af vores lager & logistik kunder

Egeskovvej 15A, Horsens

1.400 m2

2016

Tilbygning til lagerhal

Værftsvej 10, Køge

3.500 m2

2016

Ny lagerhal

Værftsvej 10, Køge

8.500 m2

2014

Ny administration

Egeskovvej 17B, Horsens

800 m2

2013

Ny godsterminal

Egeskovvej 17B, Horsens

5.800 m2

2008

Ny lagerhal

Mimersvej 5, Køge

24.500 m2

2007

Ny lagerhal

Mimersvej 3, Køge

15.000 m2

2007

Ny lagerhal

Egeskovvej 19, Horsens

28.000 m2

2006
Ny lagerhal

Egeskovvej 21, Horsens

22.000 m2

 

Kontakt vores salgschef, hvis du vil høre om fordelene ved at outsource sin logistik

– pr. 1. april er der plads på en af Danmarks bedste placeringer

 

----------

12. december 2017

ABUS: ”Der er value for money”

”Vi fik en lager-løsning, der er tilpasset vores behov.”

Sådan beskriver Kim Møller-Nielsen, der er administrerende direktør i ABUS-Gruppen Nordic A/S baggrunden for, at ABUS valgte at lade DKI Logistics A/S håndtere en del af virksomhedens lager.

- Vi har vores eget lager på 2000 kvm., og det troede jeg oprindeligt var nok. Men vi har hen over årerne haft god vind i sejlene, og så blev pladsen for trang.

ABUS er en tyskejet virksomhed, der leverer sikkerhedsprodukter til den enkelte bruger, som vil have sikret sit hjem, sin cykel, sin båd eller sin bil. Kerneforretningen er de produkter, som ABUS

sælger under sit eget brand, men virksomheden har også flere private labels. Det skandinaviske hovedkontor ligger i Horsens.

ABUS har forsøgt sig med forskellige samarbejdspartnere og forskellige løsninger til at tømme containere og håndtere et par tusind paller om året.

Der var ikke rigtig noget, der fungerede helt optimalt, før samarbejdet kom i stand med DKI Logistics:

- Vi valgte simpelthen at tage en stor key account ud af vores eget lager og lade DKI logictics stå for pluk og pak til den her store kunde.

- På den måde kan vi koncentrere os om kerneforretningen på vores eget lager.

 

Value for money

Selve flytningen af opgaven fra den hidtidige samarbejdspartner til DKI Logistics gik nemt og smertefrit, siger Kim Møller-Nielsen. Det samme gør samarbejdet i det daglige:

- Vi taler med formanden ude på lageret, som håndterer vores ting og løser enhver problemstilling på stedet. Vi skal ikke igennem alle mulige administrative led først. DKI Logistics er meget pragmatiske.

Kim Møller-Nielsen sætter pris på, at DKI Logistics tilpasser løsningen til hans forretnings behov – mange steder er det omvendt. Der er således ikke tale om en pakkeløsning:

- DKI er måske ikke de billigste i hele verden, men der er value for money.

Dermed bliver løsningen alligevel billigere i sidste ende.

 

Skalerbar lagerløsning

Faktisk har samarbejdet mellem ABUS og DKI strakt sig længere end til lagerhåndteringen. DKI bygger nemlig nyt domicil til ABUS på sin egen grund tæt ved E45, hvor også DKI selv har hovedkontor.

- Vi stod i en situation, hvor vi skulle udvide, fordi vi havde for lidt kontorplads.

- Preben Borregaard (stifter og bestyrelsesformand i DKI Logistics, red.), og jeg talte om mulighederne, og jeg synes, vi har fundet en god løsning.

- Vi får en god beliggenhed ud til motorvejen og vi får løst den problemstilling, at vi ikke har plads nok til vores medarbejdere og til at møde vores kunder.

Samtidig lejer ABUS en af DKI Logistics haller:

- VI får en lagerløsning, der er så skalerbar, som den overhovedet kan være.

ABUS har på nuværende 600 kvm, og det nye domicil bliver 1400 kvm.

- Vi regner med at kunne flytte ind medio januar.

 

 

 

----------

1. december 2017

Ny økonomichef hos DKI Logistics

 

I dag byder DKI Logistics velkommen til Jesper Korshøj som ny økonomichef.

Jesper Korshøj er født og opvokset i Horsens, hvor han stadig bor.

- Efter studentereksamen og handelsskole aftjente jeg min værnepligt, og her kom det til at stå klar for mig, at jeg skulle noget med mit hoved frem for min hænder, lyder det med et smil fra Jesper Korshøj.

Valget faldt på at læse HD i Kolding samtidig med han arbejde som på et revisionskontor.

Siden har han blandt andet været regnskabschef hos Brdr. Schütt i Horsens og Stenhøj Hydraulik i Barrit, inden han kom til Stofa A/S som business controller. Senest har han været ansat som business controller i Bilernes Hus i Silkeborg.

- Det er forskellige brancher, men regnskaber er det samme uanset branche. Det handler om debet og kredit.

- Samtidig har det at arbejde forskellige steder givet mig indsigt i forskellige problematikker. For eksempel var jeg i min tid hos Stofa med mens internet-forretningen vækstede, og virksomheden siden blev solgt til først Telia og siden en kapitalfond og senest til Sydenergi.

- I sådanne processer møder man mange mennesker, og det er spændende at være med til.

Jesper Korshøj glæder sig til arbejdet hos DKI Logistics:

- jeg tror, det er vejen frem med den måde, som DKI Logistics servicerer sine kunde; der er flere og flere der udliciterer deres lager og styringen af det.

- Det kan være virksomheder, der sælger sæsonvarer og derfor ikke har brug for lige meget lagerplads året rundt, eller det kan være webshops, der lader DKI Logistics hjælpe med håndtering af lager.

Jesper Korshøj har allerede mødt nogle af de nye kolleger: Helt i DKI Logistics ånd var han selvfølgelig inviteret med til julefrokosten for en uges tid siden.

- Det synes jeg var en rigtig fin måde at møde folk på, og jeg synes virkelig, jeg blev taget godt imod.

Fritiden bliver brugt sammen med kæresten, der bor i Skanderborg og de to bonusbørn. Når der er tid, sætter den nyudnævnte økonomichef desuden pris på en tur i fitnesscentret.

 

----------

28. november 2017

DKI Logistics bygger i Køge

 

Nye kunder og øget aktivitet hos de gamle.

Det er baggrunden for, at vi i øjeblikket bygger 12.141 nye kvadratmeter på vores lokation i Køge.

- I forvejen har vi 43.000 kvadratmeter lager på samme grund og i alt lige under 100.000 kvadratmeter i Køge og yderligere 70.000 kvadratmeter i Horsens, siger direktør Thomas Haber Borch.

Det gør DKI Logistics til Danmarks tredjestørste udbyder af lagerhotel.

Kunderne er gennem årene kommet gennem organisk vækst, fordi de sætter pris på at samarbejde med en virksomhed, der ikke tænker i kasser:

- Vi gør meget ud af at tilbyde lige præcis den løsning, der passer til kunderne, understreger Thomas Haber Borch.

Den løsning kan spænde fra den helt enkle "lej nogle kvadratmeter" til løsninger, hvor DKI Logistics simpelthen passer hele lagerfunktionen.

Læg dertil, at DKI Logistics altid har sat en ære i ordnede forhold, hvilket har resulteret i en AA rating fra Danske Soliditet, og desuden løbende har investeret i ny teknologi, så mange processer er digitaliserede og automatiserede.

 

----------

25. oktober 2017

DKI Logistics indkøber 15 Kel-Berg sættevogne

 

Udstyret skal være i orden. Det har altid været vigtigt for os hos DKI Logistics.

- Derfor har vi netop indkøbet 15 nye Kelberg sættevogne, fortæller administrerende direktør Thomas Haber Borch.

- Derudover har vi indkøbt en ny Iveco-trækker.

DKI Logistics bruger sættevognene til distribution af kunders gods.

Kel-Berg er et dansk firma, og de nye sættevogne er produceret i Europa. Det betyder, at de er tilpassede det krævende danske klima, som jo byder på lidt af hvert.

DKI Logistics tilbyder ikke kun sine kunder at hjælpe med distribution.

- Vi er også landet tredje største udbyder af lagerhotel, siger Thomas Haber Borch.

DKI Logistics hjælper en række kunder med lagerhåndtering og lagerstyring og kan tilbyde både varemodtagelse, opbevaring, pluk og pak samt pakning til display.

 

----------

22. september 2017

DKI Logistics bygger kontordomicil til udlejning

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed.

Det understreger ejendomsmæglerne konsekvent er de vigtigste parametre, når man skal vælge sit nye domicil.

Det er vi hos DKI Logistics glade for. For om kort tid sætter vi nemlig gang i et nyt byggeri tæt på vores eget domicil i Horsens ved motorvej E45.

ABUS flytter ind

Her bygger vi for ABUS ny administrationsbygning. ABUS er en tysk familieejet virksomhed, der arbejder med sikring fra cykellåse til videoovervågning. ABUS har i forvejen sit lager hos DKI Logistics.

- Samtidig med ABUS får andre virksomheder mulighed for at leje sig ind på mellem 1000 og 1600 kvadratmeter kontor, siger direktør Thomas Haber Borch.

Det er ikke et krav, at man har sit lager hos DKI Logistics for at kunne komme i betragtning som lejer i det nye domicil.

- Men det vil selvfølgelig være en fordel.

Stor synlighed

- Der passerer 80.000 biler forbi på motorvej E45 i døgnet, så det er en beliggenhed med stor synlighed.

Der er ganske kort fra motorvejsafkørslen til døren:

- Det er noget, vi selv, vores medarbejdere og ikke mindst vores kunder er glade for. Det er et krav, når man som os arbejder med distribution og lagerhotel, siger Thomas Haber Borch.

- Men jeg ved, at det også for mange andre typer af virksomheder er vigtigt, at det er nemt at komme til og fra.

Grunden, som det nye byggeri kommer til at ligge på, er vendt sådan, at bilister, der kommer kørende fra syd mod Aarhus, får byggeriet direkte i synsfeltet.

Byggeriet kommer til at ligge 75 meter fra motorvejen.

 

----------

December 2016

DKI Logistics A/S og PostNord A/S indgår distributionssamarbejde

 

DKI Logistics A / S og PostNord A / S indgår distributionssamarbejde. Det betyder, at PostNord fra den 8. december 2016, vil foretage lokal distribution fra DKI Logistics lokationer i Horsens og Køge til modtagere overalt i Danmark.

DKI Logistics vil fortsat beskæftige en række traktorer / trailere, der vil sørge for leverancer af såvel partier som hele læs.

We see the new cooperation as a powerful strengthening of our distribution as well as our package transport.

Something new, we now have the opportunity to offer our customers, the large network PostNord has both Norway, Sweden and Finland for both styk / partigods and for packages.